Vedbæk havn - En destination i Øresund
   Søg

 

Vedbæk havn og fiskerne
Af Niels Peter Stilling
Vedbæk Havn er i dag en fast forankret del af Vedbæk for nu at bruge et maritimt sprogbrug. Man kan næsten ikke forestille sig bydelen uden at tænke på havnen. Men sådan har det ikke altid været, idet havnen først blev anlagt 1917-1919 og indviet den 1. juli 1919.   
Søens folk kom dog til Vedbæk, længe før havnen blev anlagt. På sin vis kan man fastslå, at de første vidnesbyrd om menneskelig aktivitet på vor egn netop stammer fra Vedbækkanten, hvor jægerstenalderens samlere, jægere og fiskere slog sig ned ved Øresundskysten og Vedbækfjorden for 7-8.000 år siden. Fiskeri har således været bedrevet i Vedbæk ”fra tidernes morgen”, og fiskeriet har indtil slutningen af 1800-tallet været hovederhvervet i Vedbæk. Det traditionelle sildefiskeri i Øresund ernærede op gennem middelalderen og frem til første halvdel af 1800-tallet et begrænset antal familier i det lille fiskerleje. Da Søllerødegnen blev sat i mandtal i 1787 levede 5 familier af fiskeri i Vedbæk.

Fisker Aksel Svendsen foran fiskenettenes tørreplads sammen med en gruppe børn. Af deres påklædning fremgår, at der både er fiskerbørn og "tilløbende" landliggerbørn i gruppen. Foto Byhistorisk Arkiv - Søllerød Museum.
I 1830’erne blev flere af fiskernes huse, der klumpede sig sammen på stranden over for Trørødvej, bortskyllet ved en storm. Stormen indvarslede nye tider. Dels opførte flere af fiskerne deres nye huse længere oppe ad Strandvejen i Vedbæk, dels fik fiskerne bevilget et statslån på 400 rd. til udviklingen af bundgarnsfiskeri. En følge af de nye fangstmetoder var, at Vedbæk kunne ernære dobbelt så mange fiskerfamiler som førhen, og i midten af 1800-tallet fulgte en stor indvandring af fiskere fra Skåne, vistnok fortrinsvis fra Ven. Den nyind-vandrede generation af fiskere betød dog i første omgang ingen ændringer, når det gjaldt fiskernes små både. De blev helt traditionelt hevet op på Vedbæk Sydstrand.

Vedbæk krohave 1853. Maleri af Andreas Juuel. En familie nyder dagen i Vedbæk kros have. I baggrunden ses hjuldamperen sætte turister i land ved bådebroen, mens fiskerne har trukket deres båd op på stranden.
Det var Skibsbroen, der blev anlagt i 1811, som gav nogle nye muligheder. Broen hørte oprindeligt til det toldsted, der i 1811 var blevet etableret på landstedet  ”Alexandria” (i dag ”Mira-mare”) Men da Danmarks første dampskib Caledonia i 1819 begyndte søndagssejllads på Vedbæk, steg antallet af landliggere i sommertiden hastigt. Med sine store skovlhjul kunne dampskibet ikke lægge til ved skibsbroen, hvilket gav fiskerne en ekstra fortjeneste, når de smukke og fint klædte damer og deres tilhørende herrer skulle fragtes i land. Man må tænke sig, at fiskerne har gjort bådene ekstra godt i stand før søndagen. De fine folk bosatte sig med tiden mere fast på Vedbæks store landsteder, og i det ny århundrede, fik de også deres egne elegante sejlbåde. På samme tid var Vedbæk Stationsby i vækst med sine mange håndværkere. Det var kroholder Ole Larsen, der op mod århundredskiftet udstykkede kroens jorder til den ny bydel, og lod vejene her opkalde efter sig selv og fruen, Marie (f. Mouritsen).

Flagsmykkede skibe og fiskerbåde i Vedbæk havn ved indvielsen i 1919
Mens verdenskrigen rasede i Europa, heldigvis dog uden for Danmarks grænser, fandt de tre parter sammen - håndværkerne, landliggerne og fiskerne – i ønsket om en havn: Landliggerne til deres sejlbåde, fiskerne til deres små kuttere og håndværkerne som bygmestre.
Havnen var oprindeligt tænkt privat finansieret, og egnens landliggere ydede bidrag på fra 50 til 5.000 kr. Selv kongen, Christian 10. spyttede i kassen: 1.000 kr., men fiskerne betalte mere: 5.000 kr. Alligevel – blandt andet på grund af dyrtiden under krigen – måtte kommunen træde til og sikre gennemførelsen af havneprojektet, der fra de budgetterede 120.000 kr. i en beskåret udgave endte med at koste 170.000 kr. Heraf bidrog de private med 55.000, staten med 30.000, amtet med 10.000, mens det resterede beløb på 75.000 kr. betaltes af kommunen, der også udarbejdede det endelige havneprojekt og fik flertal i havnebestyrelsen.
Havnen er udvidet flere gange siden 1919, senest i midten af 1990’erne, hvor de iøjnefaldende sortbejsede bygninger giver Vedbæk Havn en fornem profil.

Sidst opdateret: 30-01-2007