Repræsentantskabet orienterer om snarligt valg – november 2025
14. november 2025
Kære bådpladslejere
I har nu modtaget mail fra Havnekontoret om valg til repræsentantskabet. Det nuværende repræsentantskab håber på jeres aktive deltagelse i valget. Enten ved selv at stille op, eller ved at stemme på en af de opstillede kandidater.
I dag består repræsentantskabet af Michael de Bang, Jørgen Vinding, Torsten Rasmussen, Ida Bogason og Niels Friis- Hansen. Vi har fokus på at fortsætte den sunde og effektive drift af havnen samt at få indarbejdet en række af de forbedringsforslag, I fremførte i seneste tilfredshedsundersøgelse, i havnens strategi.
Niels Friis-Hansen udtræder desværre af repræsentantskabet, da han fra årsskiftet ikke længere har bådplads i Vedbæk Havn. Niels har spillet en særlig aktiv rolle i repræsentantskabet, hvilket vi andre har nydt godt af. Tak for din indsats, Niels!
De fire tilbageværende medlemmer ønsker alle at fortsætte arbejdet og håber på jeres støtte til det.
Med Niels’ udtræder skal der som minimum findes én ny bådpladslejer, som kan træde ind i repræsentantskabet. Ved sidste valg trådte Torsten ind som nyt medlem, og på den måde var der både kontinuitet og fornyelse i repræsentantskabet.
Til havnens bestyrelse har repræsentantskabet indstillet Ida, og for to år siden valgte en enig havnebestyrelse Ida til bestyrelsesformand i fonden hvilket er særdeles tilfredsstillende set fra repræsentantskabet.
Er der spørgsmål til arbejdet i repræsentantskabet, kan man skrive til os på repraesentantskabet@vedbaek-havn.dk.
Mange sejlerhilsner
Ida Bogason, Michael de Bang, Jørgen Vinding, Torsten Rasmussen og Niels Friis-Hansen